Strandgårdens Grundejerforening, Rågeleje.

Godt naboskab – begynder med én selv

Formålet med de nedennævnte punkter er at henlede opmærksomheden på nogle enkelte og klare henvisninger, der hvis vi alle gør en indsats for at overholde dem, gerne skulle medvirke til, at vi har et godt naboskab, hvor
vi udviser hensyn til hinanden.

Punkterne supplerer de bestemmelser, der fremgår af de tinglyste servitutter, og kan ikke ændre disse, og kan heller ikke tilsidesætte den almindelige lovgivning.

-

Støj : I tidsrummet fra 1. april til 30. september må støjende maskiner – ex plæneklippere, motorsav eller lignende ikke anvendes lørdage efter kl. 18:00 og søndage før kl. 09:00 og efter kl. 12:00. Undtaget er dog maskiner, der anvendes til byggeri.

- Vær opmærksom på, at høj musik spillet for både åbne og lukkede døre og vinduer er meget generende for naboerne.

- Hundes vedvarende gøen er generende. Husk hunde skal som udgangspunkt føres i snor.

-

Røg: I henhold til Gribskov Kommunes forordning pr. 01. jan. 2011 er afbrænding af haveaffald ikke lovligt i sommerhusområder. Haveaffald er grene, nedfaldsblade og planteafklip m.v. 
Der gives dog dispensation til mindre Sankt Hans bål, når følgende overholdes:
- At der kun afbrændes tørt og rent haveaffald.
- At der er en afstand fra bål til bygninger med hårdt tag på
min. 30 meter.
-
At der er en afstand på min. 200 meter fra bål til bygninger med let antændeligt tag f.eks. stråtag, nåletræsplantager eller lyngbeklædte arealer.
- Afbrændingen skal ske under tilstedeværelse af en voksen
- opsynet må først ophøre når ild og gløder er fuldstændig slukket.
A
l anden afbrænding af affald er forbudt   !  

Møg : Køkkenaffald skal smides i dit skraldestativ, der tømmes en gang om ugen. Alt andet affald skal afleveres på kommunens genbrugsstationer. Det vil i mange tilfælde være i strid med miljølovgivningen, at opmagasinere affald/skrammel/biler og andre køretøjer uden lovlig indregistrering på de enkelte parceller, hvorfor dette ikke må finde sted.

 

  1. Vedligeholdelse:

Det er hver enkelt grundejers pligt at ryddeligholde rabatten mellem grunden og vejen samt vejen til vejmidte. Græsset skal slås, der må ikke være sten i rabatten, ikke plantes eller opstilles blomsterkasser eller andet, der kan hindre trafikken i at benytte rabatterne. Græskanten mod asfalten bør afstikkes med passende mellemrum, for at undgå, at græsset vokser ind i asfalten.

  • De retningslinjer kommunen udstikker for beskæring skal overholdes ikke mindst af hensyn til trafiksikkerheden i området.

    Såfremt der sker etablering af kunstigt hegn eller plankeværk mod vej anbefales det, at der samtidigt plantes levende hegn, eller anden bevoksning foran hegn mod vej i rette afstand til skel.

  • Bjørneklo skal fjernes helt. Kommunen kan være behjælpelig hermed.

  • Hver enkelt grundejer er ansvarlig for, at de her nævnte punkter overholdes for så vidt angår hans grund, uanset om han selv eller en anden er bruger af den.

  • Grundejerforeningens bestyrelse og det enkelte medlem er berettiget til at påtale, hvis punkterne ikke overholdes, og at rette henvendelse til de respektive myndigheder.

  • Nyttige adresser: www.gribskov.dk - www.hegnsloven.dk - lov om fælles veje - vandløbsloven

     

  • | Svar

    Nyeste kommentarer

    17.05 | 20:04

    Vi kommertil GF søndag den 26.maj 2019 kl. 10,00
    Med venlig hilsen

    Lise Gade og Finn Johansen
    Strandgårdsvej 18