Strandgårdens Grundejerforening i Rågeleje omfatter 75 medlemmer på hele eller dele af Strandgårdsvej, Maglehøjvej, Anders Valtinsvej, Gøgevænget, Stærevænget og Mosevænget, alle med postadressen Rågeleje, 3210 Vejby.
Dette betyder at Strandgårdens Grundejerforening er placeret midt i det Nordsjællandske med skov og strand langs Kattegats kystlinie, i det område ejendomsmæglerne ynder at kalde Danmarks Riviera.
Rågeleje er med i den perlerække af kystbyer, der strækker sig fra Helsingør i øst til Hundested i vest, byer som Ålsgårde, Hornbæk, Gilleleje, Vejby, Tisvildeleje og Liseleje.
Rågeleje ligger ca. 10 km fra de større byer Gilleleje og Helsinge, og til Hillerød er der ca. 25 km.
Foreningens 75 medlemmer repræsenterer helt naturligt en forskellighed
og individualitet. Dette fremgår tydeligt, når man kører igennem foreningens område. Og sådan ønsker vi, at det skal forblive.
Et grønt område er det. Med tydelig hensyntagen til medlemmernes ønske om at have et fristed med natur og frisk luft og væk fra storbyens røg, støj og trafik.
Området er defineret som sommerhuszone, dog har nogle medlemmer fået kommunal tilladelse til helårsbeboelse
Nyeste kommentarer
17.05 | 20:04
Vi kommertil GF søndag den 26.maj 2019 kl. 10,00 Med venlig hilsen Lis...